tirsdag den 26. november 2013

Uhh det er snart december

Uhh det er snart december og vi skal holde den første jul på landet, så er det vel okay at man har tyvstartet lidt og allerede i sidste weekend lavede havregrynskugler og små kager :-) men det bliver nok noget vi skal gøre et par gange for de er allerede spist. Juletræet er også valgt for på vores grund er der nemlig nogle fine graner så vi vil fælde selv:-) Glæder mig til søndag hvor jeg skal se om jeg kan finde kassen med julepynt og til at jeg må åbne den første pakke i min pakkekalender. Ja for jeg har nemlig fået luksus kalenderen fra Matas af manden min 

mandag den 25. november 2013

Jubi jeg har fået en tre årig eller noget

Hold da lige op Emil blev tre i august og mor her tænkte hold da op skal jeg have en nem tre årig? Det har jeg også haft helt indtil i fredags hvor yngsten besluttede sig for at vende på en tallerken. Han er nu en tre årig med alt hvad det indebærer at middagsluren er en kamp når den da ikke hoppes over, han kan skifte humør som en anden teenager og har fået en vilje som en orkan. Så jeg melder mig under fanerne som mor til en tre årig